Lær tysk for nybegyndere
Lær tysk helt fra starten af
Lær tysk for nygegyndere med ord, der er koblet med artikel og en sætning, så læring af tysk bliver lidt lettere!
Lær tysk sammen med os. Vi udbygger løbende materialet her på siden!
Lær tysk sammen med os

Lær tysk effektivt: ordforråd til skolen
Personerne i klassen
- Der Lehrer (læreren – m): Der Lehrer spricht Deutsch. (Læreren taler tysk.)
- Die Lehrerin (læreren – k): Die Lehrerin kommt aus Dänemark. (Læreren kommer fra Danmark.)
- Das Kind (barnet): Das Kind lernt ein Wort. (Barnet lærer et ord.)
- Der Schüler (eleven – m): Der Schüler versteht den Satz. (Eleven forstår sætningen.)
- Die Schülerin (eleven – k): Die Schülerin hat ein Buch. (Eleven har en bog.)
Kurzdialog
Schüler: „Ist das der Lehrer?“
Schülerin: „Nein, das ist die Lehrerin!“
Schüler: „Und wer ist das?“
Schülerin: „Das ist ein Kind.“
Schüler: „Ist das ein Schüler?“
Schülerin: „Ja, das ist ein Schüler.“

Værktøjer og lokalet
- Die Tafel (Tavlen): Der Lehrer schreibt an die Tafel. (Læreren skriver på tavlen.)
- Der Rucksack (Skoletasken): Die Schülerin hat einen Rucksack. (Eleven har en skoletaske.)
- Das Heft (Hæftet): Ich schreibe in das Heft. (Jeg skriver i hæftet.)
- Der Bleistift (Blyanten): Der Bleistift ist neu. (Blyanten er ny.)
- Der Tisch (Bordet): Das Buch liegt auf dem Tisch. (Bogen ligger på bordet.)
- Die Tür (Døren): Die Tür ist offen. (Døren er åben.)
- Das Buch (Bogen): Das Buch liegt auf dem Tisch. (Bogen ligger på bordet.)
- Der Stift (Pennen/Blyanten): Ich brauche den Stift. (Jeg har brug for pennen.)
- Das Klassenzimmer (Klasselokalet): Das Klassenzimmer ist groß. (Klasselokalet er stort.)
Kurzdialog
Schüler: Was liegt auf dem Tisch?
(Hvad ligger på bordet?)
Schülerin: Das ist ein Buch und ein Bleistift.
(Det er en bog og en blyant.)
Schüler: Ist das ein Heft?
(Er det et hæfte?)
Schülerin: Ja, das ist ein Heft. Es liegt auch auf dem Tisch.
(Ja, det er et hæfte. Det ligger også på bordet.)
Schüler: Ist die Tür offen?
(Er døren åben?)
Schülerin: Nein, die Tür ist zu, aber die Tafel ist grün!
(Nej, døren er lukket, men tavlen er grøn!)

Handlinger og verber
- Lernen (At lære/studere): Wir lernen Deutsch im Klassenzimmer. (Vi lærer tysk i klasselokalet.)
- Schreiben (At skrive): Der Schüler schreibt in das Heft. (Eleven skriver i hæftet.)
- Sprechen (At tale): Die Lehrerin spricht laut. (Læreren taler højt.)
- Lesen (At læse): Ich lese ein schönes Buch. (Jeg læser en spændende bog.)
- Verstehen (At forstå): Verstehst du den Satz? (Forstår du sætningen?)
- Fragen (At spørge): Das Kind fragt den Lehrer. (Barnet spørger læreren.)
- Hören (At høre/lytte): Die Schüler hören gut zu. (Eleverne lytter godt efter.)
Kurzdialog
Schüler: Was machen wir heute?
(Hvad laver vi i dag?)
Schülerin: Wir lesen ein Buch und wir schreiben einen Satz.
(Vi læser en bog, og vi skriver en sætning.)
Schüler: Spricht der Lehrer Deutsch?
(Taler læreren tysk?)
Schülerin: Ja, er spricht Deutsch, und wir lernen viel!
(Ja, han taler tysk, og vi lærer meget!)
Schüler: Verstehst du das?
(Forstår du det?)
Schülerin: Ja, ich verstehe alles, ich höre gut zu.
(Ja, jeg forstår alt, jeg lytter godt efter.)

Klasserums-vendinger
- Darf ich bitte aufs Klo gehen? (Må jeg være så venlig at gå på toilettet?): Herr Lehrer, darf ich bitte aufs Klo gehen? (Hr. lærer, må jeg gå på toilettet?)
- Wie heißt das auf Deutsch? (Hvad hedder det på tysk?): Entschuldigung, wie heißt das auf Deutsch? (Undskyld, hvad hedder det på tysk?)
- Ich verstehe das nicht. (Jeg forstår det ikke.): Klaus sagt: Ich verstehe das nicht. (Klaus siger: Jeg forstår det ikke.)
- Kannst du mir bitte helfen? (Kan du godt hjælpe mig, tak?): Lisa, kannst du mir bitte helfen? (Lisa, kan du hjælpe mig?)
- Noch einmal, bitte! (En gang til, tak!): Das war zu schnell. Noch einmal, bitte! (Det var for hurtigt. En gang til, tak!)
- Ich weiß es nicht. (Jeg ved det ikke.): Wer weiß die Antwort? Ich weiß es nicht. (Hvem ved svaret? Jeg ved det ikke.)
Kurzdialog
Schüler: Entschuldigung, wie heißt das auf Deutsch?
(Undskyld, hvad hedder det på tysk?)
Schülerin: Das heißt Bleistift.
(Det hedder Bleistift.)
Schüler: Noch einmal, bitte! Ich verstehe das nicht.
(En gang til, tak! Jeg forstår det ikke.)
Schülerin: B-l-e-i-s-t-i-f-t. Kannst du es jetzt hören?
(B-l-e-i-s-t-i-f-t. Kan du høre det nu?)
Schüler: Ah, ja! Danke schön für die Hilfe.
(Ah, ja! Mange tak for hjælpen.)
Schülerin: Bitte sehr! Kein Problem.
(Selv tak! Ikke noget problem.)




Lær tysk effektivt: ordforråd til skolen
Når vi lærer effektiv nybegyndertysk opbygger vi et solidt og praktisk ordforråd, fra start af. Materialet kan bruges derhjemme eller direkte i klasselokalet. Husk at lære artikler på samme tid med, at du lærer selve ordet. Dette gør det lettere at huske de svære artikler. Når du kender de mest almindelige ord og faste vendinger, bliver det langt nemmere at deltage aktivt i undervisningen, forstå dine opgaver og føle sig tryg, når du skal tale tysk med din lærer og dine klassekammerater.
Når vi lærer fremmedsprog er det en god idé at begynde at samtale før man egentligt helt føler sig helt klar. Fordi den menneskelige hjerne er ekspert i at lære af fejl, og fordi vi lærer at sætte ordene ind i små sætninger helt fra starten af. På den måde oplaver vi mening med at lære tysk helt fra starten af, det som læreren kander for kommunikativ, semantisk og funktionel læring af sprog. Det betyder, at der fokuseres på kommunikation og forståelse. Der fokuseres på relevans og at emnerne indgår i en relevant kultur og kontekst. Derudover ved vi, at effektiv læring sker når vi arrangerer ord i strukturer, det vi kalder for "familier" af ord, emner som har relevans og som giver mening.
I denne interaktive oversigt har vi opdelt det vigtigste skoleordforråd i fire overskuelige kategorier, der alle hører under emnet skole.


Lær artikler på en lettere måde med hukommelsesteknikker
Effektive måder at lære tysk på -herunder artikler på tysk
Visuelle zoner
Steder, farver og visuelle forestillinger kan indgå som støtte til hukommelsen. Ved at placere ord i et velkendt rum og forbinde dem med bestemte farver kan man skabe et mentalt kort, hvor ordene får flere forbindelser.
- Emneinddeling (i sprogundervisningen kalder vi dem for familier) f.eks. emner som tøj, dyr, hobbies, job, tranport og i dette tilfælde ting fra skoleklassen.
- Underinddeling af emner i artiklerne das, der og die.
- Visualisering.
- Farver.
- Historiefortælling. Du digter din egen historie med de ord du gerne vil huske. Mens du digter historien forestiller du dig hvad der sker, du visualiserer, og historien bliver dermed mere levende. Jo sjovere og mere “skør” din historie bliver, jo lettere vil den typisk blive at huske.
- Steder feks huset, er en fortællings og visualiseringsteknik, hvor historien foregår i et hus, f.eks. i husets rum. Du bestemmer selv hvilket hus, måske er det dit eget hus eller måske skolen eller klasseværelset. Man kan også benytte sig af andre steder end huse feks. veje, stier, skove, og andre steder i historier og eventyr kan være inspirationskilder.
- Vi starter med enkeltord med artikler og vi læser ordet i en sætning. Vi kan også selv sætte ordet ind i en sætning. Sætningerne starter simpelt som chunks, almene sætninger, som kan genbruges med nye ord du sætter ind i sætningen.
Sådan kan du lære artikler med visualering
- DAS = S: das schwarze Sofa ⚫
Sofaen er det officielle das-hovedkvarter. Alt, hvad der befinder sig i eller omkring den kulsorte sofa, har artiklen das. Her finder du f.eks. das Mädchen (pigen) og das Kind (barnet), som sidder og læser i das Buch (bogen) eller skriver i das Heft (hæftet). - DER = R: der rote Rollwagen 🔴
Rullebordet er den kreative der-zone. Alt på det knaldrøde rullebord har artiklen der. Her står der Lehrer (den mandlige lærer) og der Junge (drengen) og roder med røde skoleting som der Bleistift (blyanten) og der Radiergummi (viskelæderet). - DIE = E: die elfenbeinfarbene Ecke ⚪
Det hvide/elfensbensfarvede hjørne er die-zonen. Alt i dette elfenbenshvide hjørne har artiklen die. Her har die Lehrerin (den kvindelige lærer) hængt die Tafel (tavlen) op på væggen, mens die Tasche (skoletasken) og die Schere (saksen) ligger klar på die Schulbank (skolebænken).
For at effektuere læringen kan du benytte dig af historiefortælling og visualisering. Digt din konkrete, men sjove historie om hvad der sker med personerne og tingene.

Oversigt over emnet ting i klasseværelset på tysk
Her kan du lave øvelser og se om du kan huske artiklerne


Effektiv sproglæring og hukommelsesteknikker på tysk
Når man lærer et nyt sprog, kan det være en fordel at bygge sproget op i mindre enheder og gradvist sætte dem sammen til mere komplekse sproglige sammenhænge. Her bruges tysk som eksempel på, hvordan konkrete emner, hukommelsesteknikker, genkaldelse og sproglig progression kan kombineres.
Start med et konkret emne
Et konkret emne kan give et naturligt udgangspunkt for sproglæringen. Klasseværelset er et eksempel, fordi mange af tingene kan ses, peges på, berøres, tegnes, fotograferes og bruges i handlinger.

Det betyder ikke, at sproglæringen skal begrænses til klasselokalet. Det er et eksempel på et konkret emne, som kan erstattes af dyr, familien, kroppen, fritid eller andre emner.
Organiser stoffet i emner og underemner
Et større emne kan opdeles i mindre områder. Det gør det muligt at arbejde med en overskuelig del af stoffet ad gangen og senere samle delene igen.
Vigtigt: På tysk læres substantiver ikke som løse ord. Artiklen hører sammen med substantivet og indgår derfor i den sproglige enhed, der arbejdes med.
Brug flere repræsentationsformer
Den samme sproglige enhed kan mødes på flere måder. Et konkret objekt kan forbindes med et billede, det tyske ord, lyd, en handling og en sætning.
Eksempel: der Tisch
konkret bord → billede af bord → teksten der Tisch → udtale → pege på bordet → Das ist der Tisch.
På den måde kan arbejdet med en sproglig enhed foregå gennem forskellige former for repræsentation i stedet for kun gennem en enkelt måde at møde stoffet på.
Artikel og substantiv hører sammen
Når nye tyske substantiver arbejdes med, kan artiklen indgå fra begyndelsen. Eleven møder derfor eksempelvis der Tisch, der Stuhl og das Fenster som samlede sproglige enheder.
Hukommelsesteknikker kan bruges til at skabe en forbindelse mellem artikel, substantiv, billede, farve, genstand eller situation.
Et billede kan for eksempel bruges som en visuel huskekode. Det er en hukommelsesteknik, ikke en grammatisk regel.
Flashcards og genkaldelse
Flashcards kan bruges til at øve sproglige enheder, hvor eleven forsøger at hente det tyske frem fra hukommelsen i stedet for blot at se svaret.
Eksempel:
Billede af et bord → eleven forsøger at hente der Tisch frem.
Den modsatte vej kan også bruges: der Tisch → eleven forestiller sig eller finder det tilsvarende billede eller den konkrete genstand.
Genkaldelsen kan gradvist gøres mindre støttet, så eleven i højere grad selv skal hente det lærte frem.
Tekstflashcards og læsning
Flashcards kan også bestå af tekst. Eleven kan læse den tyske tekst, og nogle gange kan teksten samtidig arbejdes med gennem stavning eller lydlig opmærksomhed.
Når den samme type tekst mødes flere gange, kan læseprocessen efterhånden blive mere sikker og hurtigere.
Tekstflashcards kan derfor bruges både til genkaldelse af sproglige enheder og til arbejdet med at læse tysk.
Fra en sproglig enhed til en sætning
Når en sproglig enhed er etableret, kan der bygges videre på den. Her bliver klasseværelset et konkret eksempel på, hvordan en enkelt enhed kan indgå i stadig større sammenhænge.
Det samme princip kan bruges med andre sproglige enheder.
Fra sætninger til chunks
En chunk er en sproglig enhed, som kan bruges samlet i en bestemt sammenhæng. I stedet for kun at arbejde med enkelte ord kan eleven gradvist møde og bruge faste eller meningsfulde sproglige forbindelser.
Eksempel:
der Bleistift
Ich habe einen Bleistift.
Ich brauche einen Bleistift.
Her ændrer fokus sig fra at kunne genkende en enkelt sproglig enhed til at kunne bruge den i en sammenhæng.
Fra sætninger til samtale
Sætninger kan derefter forbindes med spørgsmål og svar. Det giver en enkel vej fra det, eleven allerede har arbejdet med, til begyndende samtale.

Was ist das?
Das ist der Tisch.
En samtale behøver derfor ikke begynde med lange frie dialoger. Den kan bygges op af sproglige enheder, som eleven allerede har arbejdet med på andre måder.
En mulig progression
Arbejdet kan bevæge sig fra meget konkrete og støttede aktiviteter til mere selvstændig brug af sproget.
Målet med progressionen er ikke at følge én fast opskrift, men at vise, hvordan forskellige aktiviteter kan bygges oven på hinanden.
Det samme princip kan bruges med andre emner
Klasseværelset er valgt som eksempel, fordi det er konkret og giver mange muligheder for at koble sprog til genstande, billeder, handlinger og situationer.
Den samme måde at arbejde på kan bruges med andre emner. På en side om dyr på tysk kan eleven eksempelvis arbejde med dyr som konkrete billeder og begreber, artikler og substantiver, chunks, sætninger, spørgsmål og svar og senere samtale.
På den måde bliver hukommelsesteknikkerne og progressionen ikke bundet til ét bestemt emne.
Fra støtte til mere selvstændig sprogbrug
I begyndelsen kan eleven have brug for billeder, konkrete genstande, tekst, farver, modeller eller faste sproglige enheder. Efterhånden kan nogle af disse støtter fylde mindre, mens eleven selv henter sproget frem og kombinerer det på nye måder.
På den måde kan arbejdet bevæge sig fra genkendelse og genkaldelse af enkelte sproglige enheder til brug af chunks, sætninger og samtale.
Faglige kilder
Siden er informeret af faglig litteratur om læring, hukommelse, sproglæring, ordforråd og genkaldelse. De konkrete kombinationer af repræsentationsformer, illustrationer, eksempler og progression på Børn og læring er selvstændigt udviklet.
Institute of Education Sciences, Organizing Instruction and Study to Improve Student Learning
Oxford Handbook, The Learning of Foreign Language Vocabulary
PubMed, keyword mnemonic og retrieval practice i andetsprogslæring
“
Vi starter fra starten
Børn og læring
