2024

Aldrig før har vi været så usikre på og uvisse om hvilke kompetencer der er brug for i fremtiden.

Så hvordan navigerer vi i dette?

Jeg vil argumentere for, at de grundlæggende fag som dansk, matematik og kreativ/musiske fag mfl. fortsat vil være essentielle. Børns læsefærdigheder og ikke mindst skrive færdigheder vil være lige så essentielle som hidtil.

Hvad gør vi så, når man kan få ChatGTP og AI til at skrive for os?

Vi har stadigvæk brug for selv at konstruere tekster. Vi har især stadig brug for, at kunne skrive og italesætte interessante tekster og få en viden og færdigheder i at anvende disse, og det er uanset om det er et oplæg, en novelle, en bog, en faglig tekst, digtning eller en You Tube fortælling vi vil lave.

Vi har mange elever der gerne vil være “Youtubere”, så hvordan skriver man en skriftlig eller mundtlig tekst til You Tube og er der ligheder eller forskelle i den genre fra andre genrer? Vi har muligheden for at fange elevernes interesse og motivation og samtidig udvikle og arbejde med deres dansk fagligheder eller i tværfaglige projekter.

Hvad gør vi hvis eleverne snyder?

Det bliver nok essentielt i fremtiden at sikre skriveprocesser i undervisningen. Således kan læreren følge elevernes progression og komme med ny viden og udviklingsmuligheder.

Kan man undervise i brugen af f.eks. ChatGTP?

Vi har lavet en lærervejledning om både fordele og ulemper med et sådant arbejde og vi kommer med forslag til prompts indenfor genrekendskab og omskrivning af tekster af ChatGTP. Man kan rent faktisk lade eleverne omskrive ChatGTPs tekster i egne eller til måske endda forbedrede tekster (da ChatGTP stadig har visse begrænsninger). Det kan være interessant at omskrive tekster i andre genrer eller på anden vis lege med sproget for at øge ens egne skrivefærdigheder.

Hvorfor lære matematik, når vi kan få AI eller ChatGTP til at lave opgaverne for os?

Pt. laver ChatGTP så mange fejl, at det er essentielt selv at kunne de grundlæggende matematiske færdigheder. Det er ikke nok at stole blindt på ChatGTP eller andre programmer. I fremtiden vil dette måske ændre sig i takt med, at programmerne bliver bedre, men det vil stadigvæk væreessentielt at kunne se kritisk på, kunne gennemskue og kunne forstå hvad sådanne matematikprogrammer laver af arbejde. At forstå matematik og lære matematik vil være lige så relevant. Når vi så HAR lært det grundlæggende må vi nok være realistiske og tænke, at mange nok gerne vil springe over hvor gærdet er lavest, hvis de kan, og få computeren til at lave arbejdet for dem. Men hele hovedpointen er, at vi ikke rigtig kan bruge dette arbejde til noget, hvis ikke vi forstår resultatet, hvordan resultatet er kommet og andre matematik problemløsende færdigheder. Så alt i alt vil matematik stadig være essentielt. Især sat sammen med problemløsning, logisk tænkning og kognitiv tankegang. Det går aldrig af mode :-).

I fremtiden vil vi stadig have brug for kognitiv tankegang f.eks. kodning vil der stadig være brug for. Her vil AI kunne hjælpe med kodning, men man skal stadigvæk have en grundlæggende forståelse af systemerne for at kunne sætte det ind i den rigtige kontekst, så logisk tænkning, funktioner og matematik problemløsning vil vi også have brug for i fremtiden.

Hvad så med sprog, når programmerne kan oversætte bedre end os selv?

Ja, der vil stadig være brug for læse og skrivefærdigheder inden for sprog, så vi kan kommunikere på flere sprog med hinanden. 

Den dag i dag er engelsk “lingua franca” og man kan kommunikere overalt på engelsk. Flere og flere lande bliver gode til sproget, og det bliver mere og mere almindeligt (og påkrævet) at være god til engelsk.

Kritisk tænkning, som er en af folkeskolelovens omdrejningspunkter, vil være relevant, måske endda mere end før, hvor tekster stadigvæk har et bestemt formål og budskab enten fra afsender selv eller fra programmerede algoritmer.

Det var lidt om de basale reflektioner og en såkaldt “appetikvækker” på emnet.

Man kan gå i dybden med emnet i vores lærervejledninger.