Hukommelsesteknikker og effektiv læring
Læring og hukommelse
Find de smarte teknikker til at lære mere effektivt.
Hukommelsesteknikker og effektiv læring handler om brugbar viden og effektive hukommelsesteknikker i undervisningen.
Leg og læring, læring i fællesskaber, det moderne og det klassiske læringssyn samt læringssyn i folkeskolen
Læringsprocesser
Sådan kan man lære effektivt
Hvordan lærer man effektivt?
Hukommelsesteknikker og læring
Hukommelsesteknikker kan bruges til at skabe stærke forbindelser mellem det, man skal lære, og noget man allerede kan forestille sig, organisere eller genkalde. Teknikkerne kan kombineres og tilpasses det didaktiske materiale, man arbejder med.
Visuelle zoner og steder
Steder, farver og visuelle forestillinger kan bruges som støtte til at organisere og genkalde information. Man kan placere information i et velkendt rum og skabe et mentalt kort. Det kan eksempelvis være et hus, et klasseværelse, en skole, una vej, en sti eller et andet sted, man kender i forvejen.
Det mentale rum: Informationen kan forbindes med bestemte steder i rummet og eventuelt med bestemte farver. Et hus eller et klasseværelse kan opdeles i særskilte rum, hvor forskellige informationer placeres kropsligt eller visuelt. Veje, stier, skove eller steder fra historier og eventyr fungerer dermed som en fast del af den mentale organisering af informationen.
Emneinddeling og underinddeling
Information kan opdeles i emner eller familier, hvor elementer med faglige ligheder samles. Emneinddelingen gør det muligt at organisere mange komplekse informationer i mindre, overskuelige grupper.
Et emne kan derefter opdeles yderligere efter egenskaber, kategorier, rækkefølge, farver, funktion eller andre relevante kendetegn:
Informationen kan derved kategoriseres inden for eksempelvis:
- Ord og begreber: Sproglige byggesten og faglige termer.
- Dyr og planter: Biologiske og naturbaserede kategorier.
- Personer og faglige emner: Historiske elementer eller faglige karakterer.
Visualisering og farvesystemer
Information kan med fordel forbindes med en indre forestilling. Det kan være et billede, en genstand, en bevægelse, en situation eller et sted. Jo flere relevante forbindelser en information får, desto flere måder kan der være at arbejde med den på i hukommelsen.
Det konsekvente farvesystem: Farver kan bruges til at organisere information visuelt. Et bestemt farvesystem kan eksempelvis bruges til at skelne mellem kategorier eller forskellige typer information. Et konsekvent system gør det muligt at bruge farven som en aktiv del af genkaldelsen.
Historiefortælling og narrative forbindelser
Information kan forbindes gennem en historie, man selv skaber. Når flere informationer indgår i samme fortælling, kan de forbindes med hinanden. Man kan samtidig forestille sig, hvad der sker i historien. Det gør sig eksempelvis gældende, når abstrakte sproglige regler gøres levende.
Pædagogisk guldkorn: Historien kan være realistisk, sjov, overraskende eller meget skør. En personlig og levende fortælling kan give informationerne markant flere forbindelser i hukommelsen.
Italesætning og kropslig bevægelse
Det, man skal huske, kan siges højt eller formuleres med egne ord. At sætte ord på en viden kan give anledning til at arbejde aktivt med indholdet og dets betydning. Man kan eksempelvis forklare et begreb for sig selv, fortælle hvad man har lært, eller forklare det til en anden.
Hukommelse
Hvordan lærer man effektivt?
Læring kan ses fra flere perspektiver. Kognition, hukommelse, forviden, aktiv deltagelse, refleksion, motivation og repræsentation af viden indgår i forskellige sammenhænge, når læring undersøges.
Et overblik over disse sammenhænge kan gøre det lettere at se, hvordan forskellige dele af læringen kan forbindes.
Sammenhænge i læring
kognitive
processer
deltagende
læring
læring
og forståelse
af viden
konkretisering
læring
og læring
Aktivering af kognitive processer
Kognition: Når hjernen arbejder, lærer vi
Kognitive processer har betydning for læring ved at blandt andet opmærksomhed, bearbejdning af information, hukommelse, problemløsning og refleksion kan indgå i arbejdet med viden.
Når ny information bearbejdes og forbindes med eksisterende viden, kan det få betydning for, hvordan den forstås, organiseres og senere kan genkaldes.
Aktivér din viden og byg ovenpå
Ny viden kan forbindes med viden, erfaringer og forestillinger, som allerede findes. Forviden kan få betydning for, hvordan ny viden forstås, organiseres og huskes.
At aktivere det, man allerede ved, kan derfor være en del af arbejdet med ny viden. Den nye viden kan efterfølgende udvide eller nuancere den eksisterende forståelse.
Forviden og stilladsering hænger sammen.
Stilladsering kan give støtte til arbejdet med nyt stof, mens den eksisterende viden kan være et udgangspunkt for at forstå det nye.
Opbygning af viden og kompetencer
Ny viden kan forbindes med viden, erfaringer og forestillinger, som allerede findes. På den måde kan læring indebære, at eksisterende forståelse udvides, nuanceres og forbindes med nye begreber, færdigheder og handlemuligheder.
Opbygning af viden og kompetencer hænger derfor sammen med forviden, aktiv bearbejdning, repræsentation af viden, genopfriskning og anvendelse. De forskellige dele kan indgå i en læringsproces, hvor viden udvikles over tid.
Forhistorie, forviden og historiefortælling
En forhistorie kan give en sammenhæng, som ny viden kan forbindes med. Historiefortælling kan på den måde bruges til at skabe en ramme omkring begreber, personer, hændelser eller fagligt indhold.
Når viden organiseres i sammenhænge, kan det blive muligt at arbejde videre med den gennem spørgsmål, forbindelser, refleksion og nye repræsentationer.
Visualisering
Når vi bruger visualisering som hukommelsesteknik bliver det meget mere konkret for vores hjerne at arbejde. Vi går væk fra ensidig abstrakt tænkning og benytter og af konkrete metoder som tid og sted, historiefortælling, måske krydret med noget sjovt vi kan huske, inddrager forviden og referencerammer og gør det hele mere konkret. Symbolst tænkning kan sagtens inddrages, men teknikken går ud på at koble det med noget meget konkret.
Når vi skriver, arbejder vi med hukommelse
At skrive i hånden kræver blandt andet, at information fastholdes, bearbejdes og omsættes til et sprogligt eller grafisk udtryk.
Skriveprocessen kan derfor involvere flere kognitive processer, blandt andet opmærksomhed, arbejdshukommelse, sprog, motorisk planlægning og organisering af information.
At formulere noget selv kan dermed give mulighed for at arbejde aktivt med den viden, der skal forstås og fastholdes.
Arbejdshukommelse, lagring og langtidshukommelse
Arbejdshukommelsen bruges til at holde information tilgængelig, mens den bearbejdes. Den har en begrænset kapacitet, hvilket kan få betydning for, hvor meget ny information der kan bearbejdes på samme tid.
For at ny viden kan blive mere stabilt lagret og senere hentes fra langtidshukommelsen, kan gentagen bearbejdning, meningsfulde forbindelser og genkaldelse af det lærte indgå i læringen.
Denne rækkefølge kan bruges som en enkel model til at se nogle af de processer, der kan indgå, når ny viden bliver mere stabil.
Hukommelsesteknikker
Hukommelsesteknikker kan give forskellige måder at organisere og repræsentere information på. Metoderne kan blandt andet bygge på visuelle forestillinger, rumlige strukturer, gentagelse, italesætning og forbindelser mellem informationer.
Når information får flere forbindelser eller repræsentationsformer, kan det give flere mulige veje til at genkalde den.
Hukommelsesteknikker kan derfor ses som konkrete måder at aktivere og organisere information på, mens viden bearbejdes og senere genkaldes.
Social og interaktiv læring
Social og interaktiv læring kan foregå gennem samspil med andre mennesker, hvor observation, deltagelse, imitation, kommunikation og feedback kan indgå i læringsprocessen. Andres handlinger, sproglige udtryk og reaktioner kan dermed indgå som en del af det materiale, den lærende orienterer sig efter.
Social og interaktiv læring kan forbindes med både naturlig læring og aktiv og deltagende læring. Imitation kan være en del af begge perspektiver, mens den lærende samtidig kan afprøve og tilpasse det, der observeres, i nye sammenhænge.
Fremmedsprog: Brug visualiserende historiefortælling
Brug hukommelsesteknikker tl at lære sprog, også når du skal lære svære artikler på et sprog.
Forestil dig en sjov historie og arranger artiklerne i typer f.eks. på tysk das, der og die kan arrangeres i steder. Brug visualiserende historiefortælling til at huske de svære detaljer.
Sprog kan læres gennem en udvikling fra enkelte ord og ordforbindelser til sætninger, gentagelse, anvendelse og større sproglige sammenhænge. Kommunikation kan indgå undervejs i processen, også før sproget føles helt sikkert.
Fejl kan her indgå som en del af den sproglige udvikling, fordi den lærende får mulighed for at afprøve sproget, modtage respons og justere sin anvendelse.
Repræsentation af viden
Viden kan repræsenteres på forskellige måder, eksempelvis gennem ord, billeder, modeller, konkrete materialer, symboler, lyd eller egne forklaringer.
Forskellige repræsentationer kan give forskellige muligheder for at undersøge, forklare og forbinde viden. At skifte mellem repræsentationer kan derfor indgå i arbejdet med forståelse.
Refleksion og multistrukturel tænkning
Refleksion kan give mulighed for at undersøge det, man har lært, hvordan man nåede frem til en forståelse, og hvilke forbindelser der kan ses mellem forskellige dele af stoffet.
Multistrukturel tænkning kan beskrive evnen til at se flere informationer eller strukturer på samme tid og undersøge relationerne mellem dem.
Få overblik over koblingen mellem elevens kognitive processer og ideer til læreprocesser og undervisning
Didaktisk planlægningsskema
Dette skema kan bruges som et hurtigt redskab i den daglige undervisningsplanlægning. Formålet er at skabe en kognitivt balanceret lektion, hvor eleverne både kan aktivere tidligere læring, øve og konsolidere deres viden, få den nødvendige støtte undervejs og arbejde aktivt med at forstå, anvende og videreudvikle deres viden.
| Fokusområde | Kognitiv ressource | Centrale metoder |
|---|---|---|
| Faglig genkaldelse | Langtidshukommelse | Tænk med en makker, uassisteret opsamling på papir og faglige tjek |
| Struktureret praksis | Konsolidering | Distribueret praksis, varierede opgavetyper og indledende tilbageblik |
| Stilladsering | Arbejdshukommelse | Gensidig forklaring, sortering samt begrebs- og tankekortlægning |
| Multimodal forankring | Dobbeltkodning | Ord og billeder, faglige narrativer, mnemoteknikker og remser |
| Problemorientering | Metakognition | Åbne problemstillinger, hypoteser og forudsigelser samt procesrefleksion |
Skemaet understøtter samtidig deltagende læring, fordi eleverne ikke kun modtager information, men aktivt kan inddrages i at genkalde, forklare, sortere, anvende, undersøge og reflektere over deres læring.
“
Forbind ny og tidligere læring ... og byg ovenpå!
Børn og læring