Hukommelsesteknikker og effektiv læring
Læring og hukommelse
Find de smarte mnemoteknikker og andre metoder til at lære mere effektivt.
Hukommelsesteknikker og effektiv læring handler om brugbar viden og effektive hukommelsesteknikker i undervisningen.
Leg og læring, læring i fællesskaber, det moderne og det klassiske læringssyn samt læringssyn i folkeskolen
Læringsprocesser
Sådan kan man lære effektivt
Hukommelsesteknikker og læring
Hukommelsesteknikker kan bruges til at skabe stærke forbindelser mellem det, man skal lære, og noget man allerede kan forestille sig, organisere eller genkalde. Teknikkerne kan kombineres og tilpasses det didaktiske materiale, man arbejder med.
Visuelle zoner og steder
Steder, farver og visuelle forestillinger kan bruges som støtte til at organisere og genkalde information. Man kan placere information i et velkendt rum og skabe et mentalt kort. Det kan eksempelvis være et hus, et klasseværelse, en skole, en vej, en sti eller et andet sted, man kender i forvejen.
Det mentale rum: Informationen kan forbindes med bestemte steder i rummet og eventuelt med bestemte farver. Et hus eller et klasseværelse kan opdeles i særskilte rum, hvor forskellige informationer placeres kropsligt eller visuelt. Veje, stier, skove eller steder fra historier og eventyr kan dermed bruges som en del af den mentale organisering af informationen.
Emneinddeling og underinddeling
Information kan opdeles i emner eller familier, hvor elementer med faglige ligheder samles. Emneinddelingen gør det muligt at organisere mange komplekse informationer i mindre, overskuelige grupper.
Et emne kan derefter opdeles yderligere efter egenskaber, kategorier, rækkefølge, farver, funktion eller andre relevante kendetegn.
Informationen kan derved kategoriseres inden for eksempelvis:
- Ord og begreber: Sproglige byggesten og faglige termer.
- Dyr og planter: Biologiske og naturbaserede kategorier.
- Personer og faglige emner: Historiske elementer eller faglige karakterer.
Visualisering som hukommelsesstøtte
Information kan forbindes med en indre forestilling. Det kan være et billede, en genstand, en bevægelse, en situation eller et sted. Når en information forbindes med noget, man kan forestille sig, kan forestillingen bruges som støtte, når informationen senere skal genkaldes.
Det konsekvente farvesystem: Farver kan bruges til at organisere information visuelt. Et bestemt farvesystem kan eksempelvis bruges til at skelne mellem kategorier eller forskellige typer information. Et konsekvent system gør det muligt at bruge farven som en del af genkaldelsen.
Fortælling som hukommelsesteknik
Information kan forbindes gennem en historie, man selv skaber. Når flere informationer indgår i samme fortælling, kan de forbindes med hinanden og placeres i en rækkefølge. Eleven kan samtidig forestille sig, hvad der sker i historien.
En fortælling kan eksempelvis bruges til at forbinde ord, begreber eller andre informationer, som ellers kan være vanskelige at holde sammen på.
Fortællingen som struktur: Historien kan være realistisk, sjov, overraskende eller meget skør. Det afgørende er, at de informationer, man ønsker at huske, indgår i den fortælling, man selv skaber.
Italesætning og egne forklaringer
Det, man skal huske, kan siges højt eller formuleres med egne ord. At sætte ord på en viden kan give anledning til at arbejde aktivt med indholdet og dets betydning. Man kan eksempelvis forklare et begreb for sig selv, fortælle hvad man har lært, eller forklare det til en anden.
Forklar med egne ord: En information kan forsøges forklaret uden at se på det oprindelige materiale. Derefter kan man sammenholde sin forklaring med det, man skulle lære, og undersøge, hvad man huskede, og hvad der mangler.
Forbindelser mellem informationer
Informationer kan forbindes med hinanden gennem ligheder, forskelle, rækkefølger, kategorier eller konkrete eksempler. Når man arbejder med en ny information, kan man undersøge, hvad den hænger sammen med, og hvor den kan placeres i forhold til det, man allerede arbejder med.
Find forbindelsen: Hvad hører dette sammen med? Hvad minder det om? Hvad er forskellen? Hvor skal det placeres? Hvad kommer før eller efter?
Rim, tal og visuelle huskekoder
Tal kan forbindes med ord, der rimer på talordet, og samtidig med et konkret billede. På den måde kan et tal få en sproglig og visuel huskekode, som kan bruges ved genkaldelse.
Et eksempel på en sådan talrække er:
Forbindelsen kan bygge på rim, lyd eller et tydeligt visuelt billede. Når den samme kobling bruges igen, kan tallet genkaldes gennem det ord eller billede, som det er forbundet med.
Eksempel: telefonnumre
Et telefonnummer kan opdeles i mindre dele og omsættes til ord og billeder. De enkelte billeder kan derefter sættes sammen til en rækkefølge eller en lille fortælling, som fungerer som en personlig huskekode.
Forskellige måder at repræsentere viden på
Information kan repræsenteres gennem ord, billeder, modeller, konkrete materialer, symboler, lyd eller egne forklaringer. En hukommelsesteknik kan tage udgangspunkt i den repræsentation, der gør det muligt for eleven at organisere eller genkalde den konkrete information.
Man kan eksempelvis skifte mellem et ord, et billede, en konkret genstand, en bevægelse eller en egen forklaring, når man arbejder med det samme indhold.
Sted, bevægelse og konkretisering
En information kan forbindes med et bestemt sted, en konkret genstand eller en bevægelse. Forbindelsen kan bruges som et ekstra holdepunkt, når informationen senere skal genkaldes.
Det kan eksempelvis være en bestemt bevægelse til et ord, en placering i rummet eller en konkret genstand, som forbindes med et begreb.
Refleksion over egen hukommelse
Man kan også arbejde med at undersøge, hvilke hukommelsesteknikker der passer til den information, man skal huske. Eleven kan eksempelvis overveje, om et billede, en farve, et sted, en fortælling, en kategori, en bevægelse eller en egen forklaring kan bruges som støtte til at hente informationen frem.
På den måde bliver selve valget af hukommelsesteknik en del af arbejdet med at lære og genkalde information.
Når information skal huskes og genkaldes
Hvad er en hukommelsesteknik?
En hukommelsesteknik er en måde at organisere, forbinde eller repræsentere information på, som kan bruges som støtte, når informationen senere skal huskes og genkaldes.
Hvordan kan man bruge en hukommelsesteknik?
Man kan eksempelvis forbinde information med et sted, en farve, en fortælling, en kategori, en bevægelse, et billede eller en egen forklaring og senere bruge forbindelsen som støtte til at genkalde informationen.
Hvordan kan information organiseres som støtte til hukommelsen?
Information kan organiseres gennem emner, underemner, kategorier, rækkefølger, farver, steder eller andre tydelige forbindelser. Organiseringen kan give eleven et holdepunkt, når informationen senere skal findes frem igen.
Hvilke hukommelsesteknikker kan bruges?
Eksempler er mentale kort, visuelle forestillinger, farvesystemer, kategorisering, fortællinger, bevægelser, konkrete genstande og egne forklaringer. Teknikkerne kan kombineres, når det giver mening for den information, der skal huskes.
Læs mere om læring
Her er eksempler på hvordan man kan bruge hukommelsesteknikker med visualisering og fortælling
Hukommelsesteknik med visualisering og fortælling
Case: Du skal huske dyrene "hest, får, kanin, hane, zebra, gris, krokodille og egern". Du bruger din fantasi og finder på en sjov historie. Så mens du forestiller dig hvad der sker øver du dig samtidigt på at kunne huske ordene.
Hukommelsesteknik med visualisering og fortælling i sprogfag
Case: Du skal huske dyrene "hest, får, kanin, hane, zebra, gris, krokodille og egern" på tysk. Du bruger din fantasi og finder på en sjov historie. For at kunne huske de svære artikler "das, der og die" laver vi områder/steder for hver artikel. I dette tilfælde bliver stedet den sorte sofa (das schwartze Sofa) hvor alle ord med "das" kommer hen. Her digter du videre på den sjove historie.
Hukommelsesteknik med tal og fortælling
Case: Du skal huske et telefonnummer og digter en historie.
Hukommelsesteknik med tal fra 0-20
Hukommelsesteknik med alle 10'erne (10-100)
Hukommelsesteknik med tal og fortælling i sprogfag
Case: Du skal huske et telefonnummer og digter en historie. Feks 07162534 og du digte: Der var engang en dag hvor du var så uheldig at falde ned i et hul fordi en tyv var efter dig. Så faldt du over en sten, men kom op igen op igen fordi du kunne se lyset fra en refleks. Du løb forbi en ko og hele vejen hjem. Du tog en ske fra køkkenskuffen og begyndte at slås med en tiger.
Digt din egen historie med tal fra 0-10
Hvordan lærer man effektivt?
Sammenhænge i hukommelsen
Hukommelsesteknikker kan bruges hver for sig eller kombineres. En information kan eksempelvis organiseres i en kategori, forbindes med en farve, placeres i et mentalt rum og indgå i en fortælling. På den måde kan den samme information få flere forskellige holdepunkter.
Hukommelse og læring
De forskellige områder kan ses som måder at arbejde med information på. Nogle teknikker handler især om at organisere, andre om at visualisere, forbinde, bevæge eller genkalde information.
processer
interaktiv
deltagende
læring
og forståelse
af viden
konkretisering
læring
og læring
Visualisering som hukommelsesteknik
Visualisering handler om at gøre en information mulig at forestille sig. Det kan være et billede, en farve, en genstand, et sted, en bevægelse eller en hel situation. Det, man skal huske, behøver derfor ikke kun at være knyttet til selve ordet eller den skrevne information.
Man kan eksempelvis forestille sig, hvordan noget ser ud, hvor det befinder sig, hvad der sker omkring det, eller hvordan forskellige informationer hænger sammen. Den mentale forestilling bliver dermed et holdepunkt, som kan bruges, når informationen senere skal genkaldes.
Farver som organiserende system
Farver kan bruges til at skabe orden mellem forskellige typer information. Det kan eksempelvis være én farve til én kategori og en anden farve til en anden kategori. Det vigtigste er, at farverne bruges konsekvent, så farven bliver en del af det system, man arbejder med.
Farvesystemet kan kombineres med andre teknikker. En farve kan eksempelvis høre sammen med et bestemt sted, en kategori eller en visuel forestilling.
Steder som mentale holdepunkter
Et sted kan bruges som en ramme for information. Det kan være et hjem, en skole, et klasseværelse, en vej, en sti, en skov eller et andet sted, man kender eller kan forestille sig.
Man kan placere forskellige informationer forskellige steder og derefter bevæge sig gennem stedet i tankerne. På den måde bliver stedet en struktur, som informationerne kan placeres i.
Et sted kan samtidig indeholde farver, billeder, bevægelser, konkrete genstande og en fortælling. Man kan derfor bruge det samme mentale rum som ramme for flere forskellige former for information.
Emneinddeling og underinddeling
Når mange informationer skal huskes, kan de først opdeles i større emner og derefter i mindre grupper. Det kan gøre det lettere at se, hvad der hører sammen, og hvor en bestemt information hører til.
Man kan eksempelvis organisere information efter emne, egenskab, funktion, rækkefølge, størrelse eller andre kendetegn, der giver mening i det konkrete faglige stof.
Historiefortælling som hukommelsesteknik
Flere informationer kan forbindes gennem en historie, man selv skaber. Man kan forestille sig, hvad der sker, hvem eller hvad der er med, og hvordan den ene information fører videre til den næste.
Historien kan være realistisk, sjov, overraskende eller meget skør. Den behøver ikke at være en god historie i litterær forstand. Den skal først og fremmest give informationerne en rækkefølge og nogle forbindelser, som man selv kan genkalde.
Repræsentation af viden
Den samme information kan repræsenteres på forskellige måder. Den kan eksempelvis vises som et ord, et billede, en model, en konkret genstand, et symbol, en lyd eller en egen forklaring.
Når man arbejder med en hukommelsesteknik, kan man undersøge, hvilken repræsentation der giver det bedste holdepunkt for netop den information, man skal kunne genkalde.
Når flere teknikker kombineres
En hukommelsesteknik behøver ikke stå alene. En information kan samtidig være placeret i en kategori, have en bestemt farve, være knyttet til et sted og indgå i en fortælling.
Det giver mulighed for at vælge forskellige veje tilbage til den samme information. Hvilke forbindelser der giver mening, afhænger af det faglige indhold og af den måde, eleven selv organiserer det på.
- Informationen placeres i en kategori.
- Kategorien får en bestemt farve.
- Informationen forbindes med et billede eller en genstand.
- Den placeres et bestemt sted i et mentalt rum.
- Flere informationer forbindes gennem en selvskabt fortælling.
- Senere forsøger man at genkalde informationen uden først at se på materialet.
Visualisering og effektiv læring
Effektiv læring handler ikke kun om, hvor meget information man møder. Det handler også om, hvordan informationen bliver organiseret, bearbejdet og senere kan hentes frem igen.
Hukommelsesteknikker kan her bruges som konkrete måder at arbejde med information på. Nogle informationer kan have gavn af en visuel forestilling, andre kan organiseres gennem kategorier eller rækkefølger, mens andre igen kan forbindes med steder, bevægelser eller fortællinger.
En vigtig del af arbejdet er derfor at finde en form, der passer til den information, man skal huske, og at kunne genkalde informationen uden hele tiden at være afhængig af det oprindelige materiale.
Få overblik over koblingen mellem elevens kognitive processer og ideer til læreprocesser og undervisning
Fra hukommelsesteknik til undervisning
Hukommelsesteknikker kan også give ideer til, hvordan undervisningen kan organiseres. Når elever arbejder med at forbinde, organisere og genkalde information, kan det være relevant at se på, hvordan undervisningens struktur og materialer understøtter disse processer.
Det betyder ikke, at én bestemt hukommelsesteknik skal bruges til alt. Forskellige faglige indhold, elever og læringssituationer kan give anledning til forskellige måder at arbejde med information på.
Information i tydelige strukturer
Undervisningsmateriale kan organiseres i kategorier, rækkefølger, niveauer eller andre tydelige strukturer. Det kan gøre det lettere for eleven at se, hvordan de enkelte informationer hænger sammen.
Information kan få en form
Ord, begreber og sammenhænge kan understøttes af billeder, modeller, konkrete genstande, farver eller rumlige placeringer. Den visuelle form kan indgå som en del af elevens måde at organisere informationen på.
Eleven kan forsøge at hente viden frem
Undervisningen kan give plads til, at elever forsøger at genkalde information, før de ser svaret igen. Det kan eksempelvis ske gennem spørgsmål, korte forklaringer, noter eller opgaver uden direkte adgang til materialet.
Nyt stof kan sættes i relation
Elever kan undersøge, hvad en ny information minder om, hvad den adskiller sig fra, og hvor den passer ind i det, de allerede arbejder med. Det kan give anledning til at arbejde mere bevidst med faglige sammenhænge.
Samme indhold kan repræsenteres forskelligt
Et fagligt indhold kan eksempelvis mødes som tekst, billede, model, lyd, bevægelse eller elevens egen forklaring. Skift mellem repræsentationer kan bruges, når indholdet skal undersøges fra flere sider.
Eleven kan udvikle egne huskekoder
Elever kan arbejde med at finde deres egne måder at organisere information på. Det kan eksempelvis være gennem billeder, ord, rim, steder, kategorier eller små fortællinger.
Hvad kan det betyde for undervisningen?
Hukommelsesteknikker kan give læreren anledning til at overveje, hvordan information præsenteres, organiseres og genbesøges i undervisningen. Et fagligt indhold kan eksempelvis opdeles i mindre dele, forbindes med tidligere arbejde og repræsenteres på forskellige måder.
Der kan også arbejdes med, at eleverne selv bliver bevidste om, hvilke forbindelser og huskekoder der hjælper dem med at organisere og genkalde et bestemt indhold. På den måde bliver hukommelsesteknikken ikke kun noget, der anvendes på et bestemt tidspunkt, men også noget eleven kan lære at vælge og tilpasse.
I praksis kan det eksempelvis indgå i arbejdet med nye fagbegreber, talrækker, rækkefølger, faglige kategorier, sprog, regler og andet indhold, hvor eleven skal kunne fastholde og senere genkalde bestemte informationer.
Fra teknik til faglig anvendelse
Hukommelsesteknikken er selve redskabet. Undervisningen skaber den faglige sammenhæng, hvori redskabet kan anvendes. Det centrale spørgsmål bliver derfor, hvordan en bestemt teknik kan passe til det indhold, eleverne skal arbejde med, og til den måde informationen skal kunne genkaldes på.
“
Forbind ny og tidligere læring ... og byg ovenpå!
Børn og læring